
Sax-koryfæet fra Steely Dan spiller med sine skandinaviske yndlingsmusikere Hvilken slags jazz spiller de? Moderne bebop i verdensklasse, der med et solidt anker i traditionen skaber en kompromisløs og intens musikoplevelse. Kvartetten har gennem talrige turneer opbygget et helt særligt musikalsk bånd, der gør deres koncerter til en både fejende, dybfølt og rørende oplevelse. Hvad skal jeg vide om dem? Saxofonisten og komponisten Walt Weiskopf er internationalt anerkendt for sin gigantiske, varme tone og sit medrivende spil. Udover en imponerende karriere i eget navn, er han kendt for sit mangeårige medlemskab af det ikoniske rockband Steely Dan samt samarbejder med legender som Buddy Rich Big Band og Frank Sinatra. Siden 2017 har han turneret og udgivet med sin faste europæiske kvartet. Holdet består af den prisvindende danske pianist Carl Winther, den svenske bassværvægter Andreas Lang og den eksplosivt dygtige danske trommeslager Anders Mogensen. Hvad siger anmelderne? "Weiskopf besidder en af de mest autoritative tenorsaxofon-toner i moderne jazz, og i Carl Winther har han fundet en pianistisk modpart, der matcher hans energi perfekt." — DownBeat Magazine "Dette er moderne straight-ahead jazz, når det er allerbedst. Det svinger med en sjælden autoritet, og det tekniske niveau hos hele kvartetten er intet mindre end bjergtagende." — JazzTimes