
Veronika Rud
Hende gør du klogt i at få hørt hurtigst muligt, skrev Politiken...
Veronika Rud har mildt sagt taget den danske jazzscene med storm. Med sin særlige stemme og tonering har den unge aarhusianske sanger turneret rundt i kongeriget for udsolgte huse.
Politikens Kim Skotte lagde ikke fingre i mellem i sin anmeldelse af det nye stjerneskud, da han opdagede hende på Montmartre sidst hun solgte ud: "Så snart Veronika Rud synger, sker det med dybde og erfaring. Så er jeg bare virkelig glad for at have hørt hende i Montmartres intime rammer så relativt tidligt i hendes karriere. Næsten stakåndet af lampefeber imellem numrene, men i musikken oplyst af alt det, hun stadig er i færd med at opdage, hendes stemme kan. Veronika Ruds stemme er gjort af menneskestjernestof. Jeg er imponeret af hendes stil og fraseringer."
På stemningsfuld vis inviterer hun lytterne ind i et musikalsk univers, hvor hun deler ud af sit indre liv med ærlighed og nærvær. Hendes åbenlyse store kærlighed for musikalske traditioner suppleret med elementer fra den moderne, nordiske jazzscene, americana og folkemusik, byder hun på en kæmpe oplevelse, som anmelderne er begejstrede over.
Hun spænder fra det varme til det kølige klangunivers og fusionerer både bløde og energiske udtryk. Gennem nysgerrige improvisationer og legesyge rytmer er man ikke i tvivl om, at der er ankommet en ny unik stemme til det danske jazzunivers.
Veronikas musik tager lytteren med på en færd, der rører og forbinder. Intet mindre.
BEMÆRK: Der er primært STÅPLADSER til vores uformelle onsdags-koncerter og jam-sessions. Der er få siddepladser langs bænkene i siderne, så hvis det er vigtigt for dig at sidde, så kom i god tid. Vi kan ikke garantere siddepladser.
Datum
Tisdag 23 Feb
Tid
19:00
Venue
Jazzhus MontmartrePris
Normal: 250 DKK Studerende / u. 26 år/ Medl. DMF og Artistforb.: 100 DKK
Dela
Lägg till i kalender