
På scenen står tre veninde-eksperter, der guider publikum igennem det at være verdens bedste veninder. Her gennemgår de "dos and don'ts" i forhold til, hvad man må og ikke må gøre i venindeskaber og kommer med råd, vejledning og egne oplevelser om det at være veninder. Flere gange falder de tre veninde-eksperter selv i fælden og begår de såkaldte “fejl”, de ellers selv rådgiver i ikke at gøre. Hvor opstår de usagte forventninger, jalousien, den grusomme akavethed eller den altopslugende kærlighed. Bare rolig, vi guider jer igennem, så I aldrig mere skal være i tvivl.