
Teater
STAY
STAY er en fragmenteret performativ konference om at blive. At forblive. Om menneskets begær efter evigt liv, uforgængelighed og muligheden for at udvide kroppens grænser. Med navneskilte, sponsorerede drikkevarer og oplæg inviteres publikum ind i en konference, hvis formål gradvist forskyder sig. Her møder vi en mand der fortæller om sin natlige kommunikation med sin plastik-tarm, forslag om at vakuumpakke den man elsker, og en scenografisk sejltur på 1,5 ton gummigranulat. STAY bevæger sig mellem performance, teater og dans og undersøger kroppens materialitet og vores drøm om at blive ved.