
Komedi
SOLO
Hvad sker der, når man har været ufrivilligt single i 13 år og nægter at give op? Det fortæller Mette Søndergaard om i sit allerførste comedyshow SOLO – en desperat daters bekendelser. Med stor inspiration fra sit eget liv tager Mette publikum med tilbage til årene som ufrivilligt single, hvor hun roaster sig selv og de utallige akavede, absurde, få fantastiske og mange helt forfærdelige møder med den moderne dating-verden. Et selvudleverende comedyshow, hvor hun helt solo på scenen, griller dating-kulturens vilde vesten med skarp satire og præcise observationer.