
Velkommen til en legeplads lavet af cirkus! I SKJUL knokler to store legebørn, Anna og Albert, for at skabe den fedeste cirkusforestilling for børnene – men det er som om der hele tiden går noget galt! Børnene må hjælpe til, for at de når i mål – lede efter ting og artister, der er blevet væk, finde vej ad skjulte stier og følge sporene i verdens skøreste skattejagt. Om der overhovedet er en skat gravet ned, og om de to artister til sidst kan enes, afhænger vist af børnene - men det er helt sikkert, at det ikke bliver en helt almindelig dag. SKJUL er en inden- og udendørs samtidscirkusforestilling for børn 5-10 år