
Det svenske saxofon-geni hyldes for sit smukke musikalske univers Hvilken slags jazz spiller de? Det stjernespækkede band Silhouette - som har saxofonisterne Fredrik Lundin og Christina von Bülow i front - hylder i denne koncert den store svenske barytonsaxofonist og komponist Lars Gullin. Gullins smukke og lyriske univers vækkes til live, og aftenen er en ren kærlighedserklæring til den særlige "nordiske tone", som Lars Gullin var pioner for i 1950’erne. Hvad skal jeg vide om dem? Christina von Bülow er kendt for sin exceptionelt smukke tone og sit dybe lyriske spil. Hun har modtaget adskillige priser, herunder Ben Webster Prisen og Palæ Bars Jazzpris, og har spillet med legender som Stan Getz og Lee Konitz. Fredrik Lundin er en af de mest alsidige og prisbelønnede musikere i dansk jazz. Han er kendt for sin evne til at bevæge sig mellem det vilde og det følsomme og har modtaget flere Danish Music Awards samt den prestigefyldte JASA-pris. Fem af dansk jazz’ stærkeste kræfter, der alle har færdedes på kryds og tværs af den skandinaviske jazzscene, mødes her i orkestret Silhouette omkring kærligheden til den skandinaviske, lyriske melankoli, som man oplever den i den store svenske barytonsaxofonist og komponist Lars Gullins musik. Musikken, der emmer af skandinavisk vemod, tager udgangspunkt i Gullins uendeligt smukke sange, men orkestret spiller også kompositioner af orkestrets egne medlemmer, musik der, så at sige, opdaterer denne karakteristiske skandinaviske blanding af folketone og såkaldt cool jazz. En musik, hvor de smukkeste melodiske snerleblomster skyder frodigt op af en kraftfuld, næringsrig harmonisk muld. Hvad siger anmelderne? " Måske årets danske jazzplade.......Ensemblet gør musikken til en organisk helhed. ...kunst som trods det beskedne format beriges af uhyre nuancerigdom." - Jørgen Siegumfeldt, Jazzspecial "Pladen er en vidunderlig hyldest til den melankolske jazz, som svenskerne er mestre i og som von Bülow og Lundin i høj grad er i