
Watch this video on YouTube Med debutalbummet Magnolia og singler som “Sitt Ner (Lilla Jag)” og “Älskar Dig (Oändligt Föralltid)” etablerede Nektar sig på rekordtid som et af Sveriges mest hyldede og omtalte bands. Göteborg-bandet blev hurtigt en naturlig del af den svenske indierockscene og opbyggede en fanbase med en hengivenhed og loyalitet, som er sjælden i dag. Siden starten i begyndelsen af 2024 har Nektar udsolgt koncerter over hele landet og er blevet kåret som Årets Gennembrud af GAFFA. I løbet af 2025 tog bandet endnu et større skridt. Efter at have afsluttet Stay Out West med en headlinekoncert på Pustervik udgav de deres andet album ‘Om du behöver mig’ – et album, der cementerede deres position som et af Sveriges mest toneangivende nye rockbands. Albummet blev mødt med en varm modtagelse fra både publikum og presse og blev fulgt op af en udsolgt efterårsturné. Albummet og Nektar er nu nomineret til tre Grammys – Årets Rock, Årets Nykommer og Årets Musikvideo.