
Hvordan føles det at stå lige mellem de smukke celloer i et vaskeægte symfoniorkester? Og hvad laver slagtøjsspilleren, når han ikke slår på noget? Kom med helt derind, hvor magien og musikken bliver til, når vi åbner orkestret op, så du kan gå rundt mellem instrumenterne – mens de spiller! Under et imponerende cirkeltag på Plænen i Tivoli kan både børn og voksne gå på opdagelse i symfoniorkestret, lede efter melodien og mærke vibrationerne fra de mange instrumenter helt ned i maven til musik fra bl.a. Nøddeknækkeren, Star Wars og Harry Potter. Det bliver et glædeligt gensyn, og hvis du ikke nåede afsted sidste år, skal du huske at sætte kryds i kalenderen i august!