
De tidlige år: Fra Charlie Parker til Seven Steps to Heaven Miles Davis der i år ville have fyldt 100 år blev en af vor tids mest indflydelsesrige skikkelser i moderne jazz, som genopfandt genren i 1959 med Kind of Blue, og gentagende gange har fornyet jazzen igen. I den anledning har vi givet frie hænder til fire af Skandinaviens mest markante trompet-profiler til at mindes Miles. Denne aften med den danske trompetist Jesper Riis i front under overskriften "Kind of Blue (And Beyound). Hvilken slags jazz spiller de? Med hans egne ord er aftenens musik en vifte af nøje udvalgte numre fra Miles Davis’ udgivelser i 40-50-60’erne. Fra beboppen de tidlige år med Charlie Parker over Kind of Blue og frem til Seven Steps to Heaven. Hvad skal jeg vide om dem? Jesper Riis er en af Danmarks førende trompetister, arrangører og komponister, særligt anerkendt for sit arbejde med big bands og store ensembler. Som chefdirigent for The Orchestra og som komponist for DR Big Band har han skabt et sofistikeret og moderne udtryk for orkesterjazz. Riis har en sjælden evne til at kombinere teknisk komposition med en dyb jazzfølelse, hvilket har ført til samarbejder med stjerner som John Scofield. Denne aften medbringer han desuden Jacob Christoffersen på klaver, Matthias Petri på bas og Morten Lund på trommer. Hvad siger anmelderne? "Jesper Riis er en af de få musikere herhjemme, der formår at få et bigband til at lyde som én organisme. Han har en teknisk autoritet parret med en dyb forståelse for swingtraditionen." - Jazz Special "Det er i Jesper Riis' arrangementer, at man for alvor hører magien. Han formår at dekonstruere de klassiske standarder og samle dem igen i et moderne, knivskarpt lys." - Politiken [LAST FEW]