
Julen står for døren i det lille hjem, hvor Thomas bor sammen med hunden Mester. Da en gammel nisse dukker op, sendes juleforberedelserne i deres helt egen retning. For hvordan er det nu lige, man holder jul? I anledning af teatrets 60-års jubilæum vender Thomas Windings folkekære hund atter tilbage til Det Lille Teater – denne gang i en skæg julefortælling, hvor den sultne og frække hund må trække i arbejdstøjet, hvis julen skal reddes.