
Jazzet leg i verdensklasse når de to sværvægtere mødes Hvilken slags jazz spiller de? Oplev en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, når to af dansk jazz' absolutte sværvægtere mødes i en tæt og intens duo. Mathias Heise og Thomas Fonnesbæk spiller på et ekstraordinært højt niveau, der begejstrer og rører de fleste. Duoen skaber en moderne, kammerjazzet form for musik, hvor grænserne mellem improvisation og komposition udviskes. Hvad skal jeg vide om dem? Mathias Heise er et veritabelt "fænomen" på den kromatiske mundharmonika – et instrument han mestrer på internationalt niveau og tilføjer kreativitet og højt humør. Han har modtaget den prestigefyldte pris DMA Jazz og som kun 20-årig vandt han en international pris for sit kromatiske mundharmonika. Bandt dem han allerede i en ung alder har spillet mer er store navne som David Sanborn. Thomas Fonnesbæk regnes i dag for en af verdens bedste bassister og er herhjemme af mange sammenlignet med mesteren, NHØP, Niels Henning Ørsted Pedersen. Hans fænomenale teknik og melodiske sans har gjort ham til en eftertragtet medspiller for internationale stjerner som Monty Alexander, Enrico Pieranunzi, Mike Clark, Christian Sands, Gregory Hutchinson og Justin Kauflin. Hvad siger anmelderne? "Mathias Heise spiller mundharmonika med et teknisk overskud og en musikalitet, der sender tankerne mod Toots Thielemans, men med sin helt egen friske og moderne lyd." – Jazz Special "Thomas Fonnesbæk beviser gang på gang, at han tilhører den absolutte verdenselite. Hans spil er præget af et overskud og en musikalitet, der er bjergtagende." — Berlingske