
Historien om Jørgen Leths polske forbindelser: Talk, multimedieshow og hyldestkoncert til Leth, Komeda og Stańko Kom og oplev den ukendte historie om filmmanden, digteren og journalisten Jørgen Leths forbindelser til Polen og ikke mindst polsk jazz. Arrangementet består dels af en samtale med initiativtagerne og redaktørerne til bogen "Jørgen Leth og Polen – reportager, digte, essays", Jacob Dammas og Józefina Jarmużewska. Dels af en video på storskærm med Jørgen Leths oplæsning fra bogen og interviews med ham om hans rejser til Polen, samt klip fra hans egne film med polske islæt og et diasshow med historiske jazzbilleder af Vibeke Winding. Afslutningsvis giver den danske bassist Anders ’AC’ Christensen koncert med numre fra Leths polske jazzhelte. Med i ensemblet er den polske herboende Sebastian Zawadzki på klaver og Anne Andersson på trompet. De vil spille værker af Krzysztof Komeda og Tomasz Stańko, samt egne kompositioner. Aftenen rundes af med uformel hygge og networking. Arrangørerne byder på et glas polsk vodka fra EtOH Spirits. Jørgen Leth ville fylde 89 år søndag den 14. juni. Læs mere på www.jørgenlethogpolen.dk PROGRAM 20.00-20.45 Samtale, inkl multimedia 20.45-21.00 Pause 21.00-21.45 Koncert med AC, Zawadzki og Andersson. 21.45-22.30 Uformel hygge, networking og et glas vodka Arrangører: JDMedia v/Jacob Dammas (DK) og StudioJOT v/Józefina Jarmuzewska (PL) i samarbejde med Jazzhus Montmartre, og med støtte fra Den polske ambassade i Danmark