
I Feerne ankommer publikum til en salonaften, en fest i byens mest pulserende bar. Feerne underholder de skænker fadøl, de kører følgespot. De trækker i fortæppet og byder velkommen til et makabert underholdningsshow, en æstetisering af verdens anti- helte. Dette er feernes univers, og med smerte, sårbarhed og ekstrem skarp humor, tydeliggør aftenen, hvordan feerne kun eksisterer i performanceregi, i andres blikke. Men vil de ud af det blik? Eller indeholder det en ekstrem styrke at have fattet, at: Life is a Cabaret.