
Folkene bag de succesrige Sebastian- og Gnags-cabaretter – Måske Ku Vi og Vilde Kaniner & Underlige Fisk – er, med skaberens fulde tilladelse, gået ombord i C.V.Jørgensens musikalske univers og tegner et CV over Danmark set gennem rock-poetens skarpe klarsyn. Endnu en Weekend hvor Verden fra Mit Vindue, fra Hotel Halleluja til Bellevue, beskues med alle dens eksistenser fra Det Blonde Danske Smil til Johnny & Djiim og Entertaineren, mens Det Regner i Mit Hjerte. For er danskeren Træt Som en Junkie eller bare På Gyngende Grund? Dette blæses ud For Åbne Mikrofoner til Sæsonen Er Slut – og forhåbentlig Til Skaberes Fulde Tilfredshed ;-)