
Atter bliver julens traditioner, religiøsitet og baggrunde kastet skævt og sort-satirisk op i luften, uden nogen som helst garanti for, hvor de lander. Midt i en polariseret brydningstid og mens polarisen bryder ned – er der atter en ny regering, som til forveksling ligner et sammensurium af, hvad den plejer at være – Despoter, diktatorer og populister styrer både stormagter, banan-republikker, europæiske parlamenter og den lokale andedam og kolonihaveforening – Priserne og temperaturen stiger, optimismen og sneen daler og hele tiden falder der noget, nogen ind. Men i december indtræffer den største katastrofe: Tvangs-samværet med familien – kort sagt: Endnu Et Vintermareridt!