DRESSUR MED STÅENDE TISPE

Dressur med stående tispe er et kropslig krafttag, et tekstligt bukkespring og en audiovisuel henrykkelse. En forstyrrelse, en trøst og et opkog af døde rester, som forsøger at blive noget, noget andet, ved at teste, kæmpe, gentage og lykkes med … med … dressur! Med udgangspunkt i ideen om dressur udforsker scenekunstner Henriette Pedersen og Nartmanstiftelsen relationer mellem autoritet, frivillighed og underkastelse. Forestillingen balancerer mellem det absurde, det poetiske og det ubehagelige og udfordrer vores forestillinger om lydighed og kontrol.