
Chano Dominguez & Benjamin Koppel Quartet
Spansk temperament møder nordisk overskud i et helt særligt samarbejde Hvad skal jeg forvente? Når den spanske pianostjerne Chano Domínguez forener kræfterne med den danske forrygende altsaxofonist Benjamin Koppel, kan publikum se frem til en aften fuld af lyrisk skønhed og autentisk musik. Samarbejdet bygger bro mellem den spansk-andalusiske musiktradition og den moderne nordiske jazzscene. Oplev glødende flamenco-jazz, med passionerede rytmer og rå nerve, som smelter sammen med jazzens harmonier og frie improvisation. Hvad skal jeg vide om dem? Chano Dominguez har en sprudlende karriere bag sig, der har budt på samarbejder med legender som Chick Corea, Joe Lovano og Wynton Marsalis. I 2012 blev han nomineret til en Grammy for sit album Flamenco Sketches, der udkom på Blue Note Records. Desuden har han undervist på Julliard School of Music i New York City, som regnes for en af verdens mest prestigefulde konservatorier. Benjamin Koppel er en sand multikunstner og musikalsk pioneer. Han har udgivet over 40 albums i eget navn og har som en af få danskerne for alvor slået sig igennem på den amarikanske jazzscene. Dette betyder at han jævnligt samarbejder med giganter som Kenny Werner, Johnathan Blake, Brian Blade, Joe Lovano og Jack DeJohnette, da han stadig levede. Dog fik han for alvor sit folkelige gennebrud herhjemme i 2022 som forfatter til den storsælgende roman "Annas sang". Hvad skriver anmelderne? "Chano Domínguez er en af de mest innovative og anerkendte musikere inden for moderne latin-jazz, der på genial vis forener flamencoens rytmiske ild med jazzens harmoniske frihed" - All About Jazz "Benjamin Koppel spiller med en overlegen teknisk kontrol og en smittende spilleglæde, der gør hver eneste improvisation levende og nærværende." - Ivan Rod, GAFFA