
Bas-legenden Bo Stief fylder 80 omgivet af særligt udvalgte unge nye stjerner Den legendariske bassist Bo Stief, som har spillet med talrige giganter fra Dexter Gordon til Miles Davis, fylder 80 år den 15. oktober 2026. Det fejrer vi med to koncerter, hvortil Bo har udvalgt fire unge nye stjernemusikere at spille med, som han alle har været mentor for. Hvad er han kendt for? Bo Stief begyndte sit musikalske liv som 17-årig i netop Jazzhus Montmartre, og derfra har siden udspillet sig en af de mest markante karrierer i nyere dansk musikhistorie. Indledningsvis var hans opstigning præget af hans lange samarbejde og venskab med trompetisten Palle Mikkelborg i først grupper som Riel-Mikkelborg Quintet, der triumferede i Montreux og på Newport Jazz Festival i 1968. Og senere gruppen Entrance, der fra 1976–85 udgav tre storsælgende og roste LP'er som Europas svar på Weather Report. Bo har også haft en betydelig international karriere og medvirkede bl.a. på Miles Davis’ Grammy-præmierede album "Aura”, ligesom han medvirker på hundredevis af plader med en perlerække af danske og internationale musikere. En særlig kærlighed har Bo Stief til at opdyrke nye talenter. Han har undervist på samtlige danske konservatorier, talrige MGK-, høj- og efterskoler. Særlig succes har hans workshops for unge i regi af det årlige Playground Live-initiativ, som har præget en hel generation af nye unge talenter. Hvad skal jeg forvente? Bo Stief runder de 80 år i fuldt vigør og med et ungdommeligt sind intakt. Til lejligheden har han som nævnt sammensat netop et ungt "musikorkester", som han kalder det grundet deres genreuafhængighed, da de henter inspiration fra både jazz, klassisk musik, rock, pop, og folkemusik. Bos mangeårige åbne indstilling afspejler sig også i den usædvanlige instrumentering: kontrabas, cello, guitar og trompet, fire ellers dybt individuelle stemmer, som her smelter sammen i smukke harmonier med en helt unik bandlyd. Orkesteret er en “kærlighedserklæring til fr