
Soul og jazz møder hinanden i denne skønne sekstet Hvad skal jeg vide om dem? Bag navnet gemmer sig sanger, pianist og komponisten Søren Baun. Han er herhjemme kendt som en alsidig og stilsikker musiker, der bygger bro mellem genrer. Internationalt har han været placeret på Amazons hitliste i selskab med Gregory Porter og José James. Han har desuden markeret sig stærkt med egne udgivelser og projekter samt udsolgte koncertsale. Med sig på Montmartre medbringer han sin danske all-stars sekstet bestående af Søren Heller (guitar), Jesper Riis (trompet), Thomas Edinger (saxofon), Morten Ankarfeldt (bas) og Rasmus Lund (trommer) Hvilken slags musik spiller de? Det er sange med melodisk spændstighed og kærlige tekster, der afspejler livet for en mand i Søren Bauns alder, som har lyttet lige meget til The Beatles, Earth Wind & Fire, Bill Withers og Ella Fitzgerald. På elegant facon formår BAUN at smelte jazzens improvisation sammen med soul-musikkens dybe følelse og varme grooves. Derudover kan publikum klart forvente stænk af funk og brazil. Hvad siger anmelderne? "Søren Baun har en af de mest overbevisende soul-jazz-stemmer herhjemme. Hans sange har et internationalt snit, der rækker langt ud over landets grænser." — Jazz Special "Baun formår at forene det sofistikerede jazz-klaver med en dyb, medrivende soul-følelse. Det swinger og rører på én og samme tid." — Side 33