Watch this video on YouTube Sangskriver, producer og artist Absalon Rieper baner sin egen vej på den danske musikscene og bygger bro mellem undergrundslyde og iørefaldende popmelodier. På den ene side er Absalons sange bløde, legende og let tilgængelige; på den anden side gemmer der sig en mere længselsfuld og melankolsk verden under den glitrende overflade, hvilket især kommer til udtryk i teksterne. Hans silkebløde elektroniske produktioner, der trækker på R&B, dance-pop, indietronica og ambient, væver det hele sammen og skaber en atmosfærisk, sensuel og dybt personlig lyd. Siden han udgav sin første EP i 2024, har han optrådt live rundt omkring i København både som live-akt og DJ, hvor han skaber fængslende oplevelser med tunge beats, æteriske lydbilleder og en nærværende vokal. Support: Kamille Molano Kamille Molano er en ung sangskriver og artist fra København, som væver lydbilleder af organiske og syntetiske elementer omkring sin vokal. Hendes lydunivers er tålmodigt og insisterende, med de fremtrædende tekster som et anker i de til tider fragmenterede eller ambient-prægede produktioner. Hun trækker på sin erfaring som klassisk sanger og udforsker stemmen og den elektroniske produktion med nysgerrighed.
Se på Rusts webbplats →
